Stress ned

Stress er et moderne fænomen. I stenalderen fandtes den slags stress, som vi i dag bliver syge af ikke. Der findes to forskellige slags stress: kortvarig stress og langvarig stress. Det er den langvarige der er farlig for helbredet. Den kortvarige stress bruges til at fremme produktionen af bl.a. adrenalin så musklerne og hjernen får en øget mængde blod tilført. Samtidig skærpes vores syn og hørelse, så kroppen er klar til at flygte fra den fare der lurer, eller den er klar til fysisk at kæmpe mod fx et overfald. Kortvarig stress udløser med andre ord naturlige reaktioner, som vi havde meget brug for i urtiden, for at overleve i naturen. I dag forbereder kroppen sig på nutidens farer fx dårlig økonomi, en hverdag med masser af opgaver, ”gør jeg det nu godt nok og ”hvad tænker naboerne”.

Det er nøjagtig den samme slags fysiske stress som i urtiden. Forskellen er blot, at det der var ment som kortvarige stress, bliver til langvarig stress, fordi årsagerne til dens opståen ikke fjernes. Svarende til at bjørnen der var ved at overfalde dig i urtiden, bliver ved at kredse om dig dag ud og dag ind. Det betyder at kroppen forsøger at være i fuld beredskab hele tiden – og det kan den ikke holde til. Når man bliver stresset skærpes nogle sanser og andre mindskes. Det er fx ikke så vigtigt at fordøjelsen fungerer, når du er stresset, vurderer kroppen, så den sætter mave – tarmsystemets aktiviteter ned. Det kan resultere i oppustet mave, ondt i maven og problemer med afføringen. Blodkarrene i dele af kroppen trækker sig sammen for at der kan kanaliseres så meget blod til muskler mm. så effektivt som muligt, og udskillelsen af fedt fra kroppens depoter stiger, for at der er energi til arbejdet med at flygte. Men laver du ikke lige noget fysisk hårdt så bliver energien frigivet uden at blive brugt. Det betyder at fedtet kan lagre sig i blodårerne og skabe hjertekarproblemer.

Under kraftig stress mærkes kroppens fysiske behov ikke. Det er ikke nødvendigt at du kan mærke om du er sulten eller tørstig, om du skal på toilettet eller nakken gør ondt. Kroppens egne beroligende stoffer, de såkaldte endorfiner bedøver nogle af sanserne. Og forsætter du med at stresse”opdager” du ikke at kroppen måske har sagt fra. Det opdager du først når du holder ferie eller når det går helt galt – og kroppen kolapser.

Er du stresset overkommer du mindre arbejde, fordi du får sværere ved at koncentrere dig – og du bliver derfor nødt til at bruge mere tid på at overkomme det samme arbejde. Og så er du inde i en ond cirkel.

Kronisk stress kan bla. resultere i:

• forhøjet blodtryk
• svimmelhed
• hovedpine
• blodpropper
• oppustethed
• mavesmerter
• mavesår
• hjertebanken
• forhøjet kolesteroltal
• dårligt hjerte
• kortere levetid