|
Spis tilstrækkeligt med aminosyrer (protein)
At få tilført proteiner til kroppen via kosten er alfa omega for at kroppen kan fungere, fordi protein er fundamentet for alt liv. Hvis man kunne dræne en slank og veltrænet krop for vand, ville over halvdelen af det tilbageværende materiale være protein. Dine muskler, din hjerne, din hud, ja selv dit blod, der transporterer ilt rundt i kroppen, består af protein. Faktisk kontrolleres alle kroppens funktioner, lige fra det mindste blink med øjnene til du spæner efter bussen i stor hastighed af tusindvis af forskellige enzymer – og alle enzymer er opbygget af proteiner.
Inden for de sidste 4 uger er din hud og dine cellemembraner blevet fuldstændigt fornyet. Indenfor de sidste tre måneder har du fået en helt ny blodforsyning. Indenfor det sidste halve år er samtlige proteinceller i dine muskler blevet udskiftet. I modsætning til kulhydrater og fedt har kroppen ikke noget proteinlager at trække på. Dag for dag genopbygges kroppen og materialerne kommer udelukkende fra det protein, du spiser. Så hvis du spiser elendige proteiner fra fastfood og lignende, vil resultatet være elendige celler og specielt i denne sammenhæng; elendige læderhudsceller som ikke kan holde appelsinhuden væk. |