Psoriasis - hvad gør jeg ?

Hej brevkasse

Jeg har igennem snart 5 - 7 år lidt af psoriasis mest udbredt i hovedbunden, en plet på armen og en plet på ryggen. Det er meget udbredt om vinteren og lidt mindre om sommeren. Min læge har givet mig noget der hedder elocon som jeg stort set bruger hver dag for at holde det nede.

Jeg synes dog i perioder at selv medicinenen/spriten "Elocon" ikke virker. Jeg synes selv jeg spiser rimeligt sundt.
Jeg har af en bekendt fået af vide at det måske var en god idé at skrive hertil, om der måske kan være noget mad jeg ikke kan tåle.

Eventuelt om I kan henvise til at sted, hvor jeg eventuelt kan blive testet.

Hilsen
Kenneth
 
Kære Kenneth

Den hudsygdom som du har, er een af mange hudlidelser som kan være svær og kompliceret at behandle. Den har mange former og opfører sig mange gange som en primadonna som leger " gæt hvad der virker" og når man så tror at man har fundet løsningen så bliver det bare værre! Psoriasis er lidt af et mysterium men ansees for at være en såkaldt autoimmun sygdom. Immunforsvaret, som har den opgave blandt andet at beskytte os imod fremmede elementer fra den ydre (uden for kroppen) så vel som den indre verden (inde fra kroppen), går om jeg så må sige i selvsving. Med andre ord, det reagerer og angriber ikke bare "de fremmede" men begynder at angribe selve værten, i det her tilfælde dig Kenneth. Et kompliseret biofysiologisk samspil opstår mellem immunrespons og hypervækst af hudceller og det kalder vi i dette tilfælde psoriasis eller phoresis. Graden af udbrud er meget forskellig og kan være alt fra små pletter hist og pist, dog typisk i hovedbunden, albuer og ben, til at dække det meste af hele kroppen.

De fremmede elementer som kan være årsag til at immunforsvaret går i selvsving er mange men de mest almindelige er infektioner (bakterier, svampe, parasitter) typisk i tarmen, fødevarer stress og belastning.

Behandling.
Den konventioellle behandling af psoriasis er at bekæmpe selve symptomet i huden. Målet er at det skal væk. Midlet vil typisk være salver og kremer som indeholder antiinflammatoriske stoffer som binyrebarkhormoner som den du bruger. På grund af de bivirkninger og ringe effekt den form for medicin har, anbefaler jeg det ikke. Derimod vil jeg opfordre dig til at være nysgerrig! Bliv din krops private detektiv og grav i historien for at finde frem til sandheden! Hvornår startede det? Hvad havde du gang i inden da? Stress, chock, osv. Hvad spiser du? Fordøjelse og WC besøg? Hvordan ser den historie ud? Rejser? Osv. Du kan tage nogen test for at hjælpe i detektiv arbejdet. Afføringstest som du kan bestille gennem Nordic Clinic tlf. 33932019. Snak med Anne Chatrine. Overordnet er din to do liste sådan her:
1. Helbredshistorie og livsevents
2. Hvad spiser jeg. Læs eventuelt Kernesund Familie....sådan og spis i følge de anbafalinger i et par mdr. og se hvad der sker.
3. Test din afføring
4. Spis Zink, fiskeolie, Alphalipuin syre, koldpresset hørfrøolie, A-vitamin og ikke mindst D3- vitaminer 2000 iu dagligt (bestil dem gennem f.eks. Nordic Clinic)
5. Kend dine stressfaktorer og reducer dem.
6. Smør pletterne med D vitamin kreme eller brug D vitamin som du bestiller og bland den i f.eks. olivenolie og smør pletterne.

Held og lykke Kenneth!
Mvh
Thorbjörg
Club La Santa  |  Billund Lufthavn  |  Passagerterminalen 10  |  7190 Billund  |  T: 76 500 400  |  F: 76 500 420  |  E: