Protein

Både proteinerne i din krop og i kosten består af små molekyler kaldet aminosyrer. Akkurat som alfabetets bogstaver kan kombineres til tusinder af ord, kan aminosyrer kombineres til utallige forskellige proteiner, alt efter om de skal udgøre en muskel, et organ eller din hud. Kroppen kan selv fremstille langt de fleste af dem, men 9 af dem kan kroppen ikke producere, hvorfor de kaldes essentielle. Alle essentielle aminosyrer kommer derfor fra kosten.

I dag er det de færreste af os, som spiser den kost, vi er skabt til at spise; nemlig frisk, økologisk kød, fisk, frugt, grønt osv. Størstedelen af vore moderne fødevarer er desværre teknologisk ’forbedrede’, kommer i en flot og farverig indpakning med lang holdbarhed og er ernæringsmæssigt ”døde”, da indholdet af næringsstoffer er noget nær ikke eksisterende. De er for det meste fyldt med simple kulhydrater, store mængder af det dårlige fedt (transfedtsyrer), for få essentielle fedtsyrer og for få kostfibre. Resultatet er, at mange af os ikke får tilstrækkeligt med kvalitetsprotein i den daglige kost. Interessant er det, at vore forfædre, hvis kost var betydeligt sundere end gennemsnitskosten i dag, fik mellem 25-35 % af deres kalorier fra protein, det dobbelte af hvad de fleste indtager i dag!!
Club La Santa  |  Billund Lufthavn  |  Passagerterminalen 10  |  7190 Billund  |  T: 76 500 400  |  F: 76 500 420  |  E: