Club La Santas historie


Club La Santa blev grundlagt af Pastor Ejlif Krogager, sikkert bedre kendt som Tjæreborg-præsten (født 5. februar 1910 - død 7. januar 1992). Club La Santas bygninger på Lanzarote blev bygget i 1968 af den spanske bank La Caja. Bygningerne og området blev overtaget af Tjæreborg Rejser i 1978, da man manglede sengepladser. På grund af oliekrisen stod hotellet tomt en del år. 

Målet og ideen med Club La Santa, var at give familier muligheden for holde en aktiv ferie med vægt på sport og motion. De første år blev lejlighederne på Club La Santa solgt på Timeshare basis - det er dog ikke længere muligt i dag at købe Timeshare lejligheder. 

Ejlif Krogager startede sammen med hustruen Gorma Krogager (født 25. marts 1906 - død 19. oktober 1999) i 1949 et rejseselskab som senere fik navnet Tjæreborg Rejser. Der var blandt andet kontorer i byen Tjæreborg, København, Norge, Sverige, Finland og England. Det var busture der var i centrum. På et tidspunkt var der hele 97 busser i drift. Senere blev koncernen udvidet med en hoteldivision bestående af: 2 Stella Polaris hoteller i Spanien, hotel Edelweis i Østrig og Club La Santa på Lanzarote (indviet i 1982/83).

I juli 1962 grundlagde Ejlif Krogager Sterling Airways. Flyene fra Sterling fløj til Tjæreborg rejsers destinationer, heriblandt Club La Santa. I 1987 blev det besluttet  at sælge Sterling Airways. Køberen var en luftkaptajn i selskabet - Ejnar Lundt - samt diverse investorer.

I 1989 blev det besluttet at sælge rejseselskabet og det var som bekendt Spies Rejser, der købte Tjæreborg rejser. Nu havde Ejlif Krogager "kun" Club La Santa og al energi blev lagt i dette projekt som i 2008 kan fejre 25 års jubilæum. Club La Santa er 100% danskejet og køres i dag videre af Ejlif Krogagers datter og børnebørn.   

Alle kan være med på Club La Santa. Med så meget at give sig til, er det en unik oplevelse som du og din familie aldrig vil glemme. Kammeratskabet og sammenholdet mellem aktive mennesker, gør Club La Santa til et fantastisk og inspirerende sted at være.

Kombinationen af gode faciliteter og professionel træning og instruktion, giver dig muligheden for at prøve nye sportsgrene, og forbedre din teknik indenfor din favorit sport.

Du behøver ikke være ekspert for at deltage - det er det at deltage der tæller.

For de fleste er Club La Santa et sted at lege og have det sjovt - men selvfølgelig kan du altid blive inspireret af en verdensmester i svømning eller en tidligere Tour De France vinder. Mange sportsfolk fra forskellige lande vælger at lægge deres træningsophold på Club La Santa pga. de mange gode sportsfaciliteter og det vidunderlige klima.

 

Se vejret lige nu
Se aktuelt ugeprogram
Club La Santa | Billund Lufthavn | Passagerterminalen 10 | 7190 Billund | T: 76 500 400 | F: 76 500 420 | E:
Rejsepris 2010