Lanzarote var den første af de Kanariske øer der blev invaderet og beboet af europæiske søfarer i deres forsøg på at kolonisere de Kanariske øer.  Det var Jean de Bethencourts's ekspedition i 1402 som erobrede øen for kongen i Castile. Dengang havde Lanzarote et indbyggertal på 300 mennesker. Lanzarotes navn kommer fra en navigatør fra Genova, ved navn Lanceloto Malocello, som ankom til øen i anden halvdel af det 14. århundrede, og som franskmændene, hollænderne og spanierne lavede talrige ekspeditioner til de kanariske øer.
 

Øens hovedstad, Arrecife, er det administrative og kommercielle center på øen, og hjemby for mere ned halvdelen af øens befolkning. Fem minutter fra Arrecife, findes lufthavnen, med daglige flyvninger til de andre kanariske øer, Spanien og europæiske byer. Landbrug og fiskeri var Lanzarotes hovederhverv, men begge disse har tabt til turismen som har opbygget faciliteter og service af meget høj karakter.
 

Øens historiske rigdom og glamourøse fortid afspejles i de slotte og fæstningsanlæg, de store ejndomme og kirker og de traditionelle hvide huse. Man har gennem tiden gjort meget for at bibeholde de traditionelle erhverv, det gamle køkken med de gode kanariske retter, den typiske arkitektur og design, de mange festivaller og populære traditioner. Kort fortalt gør man meget for at bibeholde øens gennerelle identitet, og manifestere kulturen og folkloren.      

Udviklingsmodellen for Lanzarote, med fortsat økonomisk vækst, men med stor opmærksomhed på beskyttelse af miljøet, har gjort at Lanzarote i 1993 blev udnævnt af UNESCO til at være en jordens beskyttere, en bekræftelse på øens lange og extensive arbejde for at bevare øens naturlige karakteristika.