|
|
Kære Bo Pedersen
Her er 2 rigtig gode boldøvelser til mave og ryg. Fordelen med disse er, at du herudover også får trænet ben, balder og skuldre. Du må meget gerne udføre dem dagligt. Det tager 5-10 min at gennemføre, så det burde kunne indføres i en pause i løbet af dagen. God fornøjelse Øvelse 1: Hofteløft rygliggende på bold Udgangspunkt: Rygliggende på bolden med skulderblade og baghoved i kontakt med bolden. Fødder i gulv og hoften helt strakt, således at overkrop og lår er vandrette. Bevægelse: Sænk hoften så langt ned som muligt og løft hoften igen til startposition. Tænk på at spænde din baldemuskler undervejs Udførelse: Lav som mange gentagelser du kan (dog max 20) og hold 30-60 sekunders pause. Gentag dette 2-3 gange Øvelse 2: Fremad rulning med bolden Udgangspunkt: Siddende knælende på gulv med underarme hvilende på bolden. Lænden er lidt svajet Bevægelse: Skub bolden frem ved at strække hoften og armen, så langt frem uden at ”tabe” maven Udførelse: Lav som mange gentagelser du kan (dog max 20) og hold 30-60 sekunders pause. Gentag dette 2-3 gange
Nikolaj Lehmann
Se billeder af hvordan du gør her |