Fuerteventura
 
 
Smukke strande og sandbanker, jet ski, sol og en masse sjov er nogle af de få ting, som du kan opleve på denne udflugt. Tag med os og nyd en fantastisk dag til øen Fuerteventura.
 
Med kurs mod øen Fuerteventura sejler båden Cesar II fra havnen i Playa Blanca klokken 10.15 om morgenen. Turen tager ca. 50 minutter og undervejs kan I nyde synet af Lanzarotes smukke kyststrækninger, I kan solbade på taget eller I kan nyde en drink fra baren.
 
I havnen Corralejo venter der en bus, som vil køre os til nogle af Fuerteventuras smukkeste strande. Har I ikke lyst til at tilbringe jeres tid på stranden, så har I også mulighed for at blive i byen Corralejo, hvor I blandt andet vil finde flere interessante butikker. Klokken 14.00 kører bussen os tilbage til båden, hvor der derefter vil blive serveret en varm frokostanretning.
 
Efter frokost sejler vi videre mod den lille naboø Lobos, hvor vi kaster anker i halvanden time. Her vil der være mulighed for at svømme eller snorkle i det krystal klare vand, I kan nyde solen fra bådens øverste dæk eller I kan prøve nogle af de mange vandaktiviteter, bl.a. bananen, jet ski og for dem, som ikke er bange for lidt fart, er der en 270 hp speedbåd, som kan nå en hastighed på cirka 130 km/t.
 
Klokken 16.00 sejler båden tilbage mod Playa Planca, hvor vi er fremme klokken 17.00
 
Så er det noget for jer at komme ud og se og opleve en anden side af de Kanariske Øer samt slappe af og nyde solen på samme tid, så tag med os på tur til Fuerteventura…. 
 
Prisen på turen oplyses i Sportsbookingen på Club La Santa.
Se vejret lige nu
Se aktuelt aktivitetsprogram
Rejsepris 2010
Club La Santa | Billund Lufthavn | Passagerterminalen 10 | 7190 Billund | T: 76 500 400 | F: 76 500 420 | E:
Club La Santa A/S er medlem af Rejsegarantifonden og har registreringsnummer 772