En oplevelse af at "gå i selvsving og tænke negativt"

Når mine tanker kører i ring og kværner rundt i mit lille hoved hele natten – eller det meste af natten og jeg ikke får sovet.

Jeg bliver smadder ked af det og ”går lidt i sort”. Jeg tappes for energi.Jeg vil så gerne yde en god kvalitet og tænker det igennem alt for mange gange….Hvad kan jeg gøre med de ting som jeg gerne ville kontrollere, men ikke kan? Hvordan kan jeg få stoppet min negative tankegang?
 
Hilsner fra Dorthe
 
Kære Dorthe,

Jeg tænker:

Hvad har du kontrol over?
Hvad er udenfor din kontrol?
Kan du gøre noget ved det der er sket?
Kan du gøre noget for at undgå det sker igen?

Stil dig tre spørgsmål når du går i "selvsving"

1. Skal det siges?
2. Skal det siges af mig?
3. Skal det siges nu?


Mulige svar:

1. Ja, det skal siges
2. Nej, det skal gå via chefen
3. Nej, det skal først tages op på arbejdet næste dag.
 
Sig ”Nu lægger jeg mig til at sove for jeg har lagt en handlingsplan – sov godt Dorthe”.
Hvis det fortsætter så ”op og bevæg dig til du bliver træt”. Og så ind og sov igen.

Det der ER sket, kan man ikke gøre noget ved.
Sig sætningerne "sket er sket" og ”det er hvad det er”

Tænk så ekstra over hvad det betyder at yde en god kvalitet...

Hvad er du "bange" for hvis det ikke er en god kvalitet?
Hvordan kan du forholde dig og hvad kan du sige til dig selv, når kvaliteten er 80%?
Hvad vil støtte dig at sige? Sig det højt.

Det er godt og positivt at have høje standarder, blot at du kan være i det og rumme det UDEN at bruge god energi på det og miste din søvn.

Lær at komme hurtigt videre fra sort zonen til sove zonen.
Vær blid ved dig selv og lær det langsomt. Det kommer.

Skriv ned når ”selvsvinget starter” ... og stil de tre spørgsmål til dig selv, så du får en afklaring med det samme og skriver hvad du vil gøre ved det imorgen (eller når du har mulighed).
Lær at få det ud af hovedet. Skrive øvelsen er GOD og specielt hvis du tager den med det samme. Også selvom klokken er ”midt om natten”.

Lær stille og roligt at få dine tanker væk fra hovedet og ned på papiret. Ud af kroppen. Så kigger du på det når du står op igen.

Sætning: "Jeg kan kun gøre mit bedste, resultatet er ikke alene op til mig"...... 
 
Hilsen Sanne Juel