César Manrique 

Man kan ikke sige Lanzarote, uden samtidig at sige César Manrique (1919-1992). César Manrique var multikunstner, og takket være hans fremsynethed og myndighedernes forståelse, udviklede man i fællesskab opbygningen af turismen på Lanzarote. Dermed undgik man de mange fejl som naboøerne Gran Canaria og Tenerife begik.    
 

Det var midt i 70´erne i New York, at César Manrique skabte de kunstværker, den kultur og de turistcentre, der gør Lanzarote til den attraktive turistdestination som den er i dag. Sammen med øens øverste myndighed José Ramirez, som også var en rigtig god ven, promoverede Manrique ideen med de 7 turistcentre der i dag findes på Lanzarote.

I de år investerede offentlige institutioner i infrastruktur og kommunikation, mens man samtidig var meget opmærksom på naturen og den naturlige og kulturelle arv på øen. På samme tid var kunstneren bange for at det var nødvendig at skabe en form for regulativer til at kontrollere byplanlægning, og de æstetiske værdier på øen.

Samfundet er meget opmærksom på dette og ideen lever i bedste velgående på øen.  Manrique var klar over at de naturlige værdier og skønheden på Lanzarote, kunne blive grundlaget for rigdom, men samtidig kunne værdierne hurtigt forgå pga. deres skrøbelighed. For at undgå det sidste, kombinerede kunstneren attraktive turistmål med beskyttelse af landskabet. Nu om dage kendes dette som støtteudvikling, et koncept der kombinerer beskyttelse af natur og kulturelle værdier med udvikling og økonomisk velstand.
 

Midt i 70´erne begyndte Manrique at lave en plan for Lanzarote. I breve fra New York, skrev han at han var meget interesseret i forhandlingerne omkring erhvervelse af Saint Joseph slottet (Castillo de San José), og på samme tid bemærkede han at han var blevet anbefalet at påbegynde projekterne han havde udviklet til Lanzarote, som feks. Arrecife møllen og projektet omkring Islet of Love, som aldrig blev færdiggjort. I alle henseender, er alle enige om at Manrique var fast besluttet på at skabe et komplet kulturelt turistprojekt, og undgå de planlægningsmæssige katastrofer som var opstået nogle steder på øen, og andre steder i Spanien.
 

Da César Manrique endelig kom tilbage til Lanzarote i 1966, startede han med sit projekt hvor han kombinerede landskab. arkitektur, plastic og design elementer. Resultatet var de 7 centre for kunst, kultur og turisme: Det moderne museum for kunst, Castillo San José, Jameos del Agua (drypstenshule med restaurant og natklub), Cuevas de Los Verdes (drypstensgrotte),  udsigtspunktet Mirador del Rio, restaurant El Diablo i Nationalparken Timanfaya, Monumento al Campesino, Jardin de Cactus (kaktushaven), samt La Fundación César Manrique (kunstnerens private villa på 1500 m2).

César døde som 73 årig i 1992, i en tragisk trafikulykke. 

Indflydelsen af César's filosofi var fuldendt da Lanzarote blev erklæret "World Reserve of the Biosphere" af UNESCO i 1993, et år efter kunstnerens død.